Om mig
Jeg har sunget altid. Siden jeg sad på bagsædet i den grønne familie folkevogn med vinduet rullet helt ned og skrålede, mens jeg ventede på at blive opdaget.
Jeg har sunget på barer, små spillesteder, til familiefester, i kirker, til byfester, på festivals. Jeg har sunget jazz, mest jazz, og folk/ rock,egne fortolkninger af mine ungdoms helte: Bob Dylan, Leonard Cohen m.fl.
Noget af det største, der er sket for mig er, jeg nu kan kalde mig sangskriver. I løbet af de sidste to år har jeg udgivet to albums, "Det lysner fra syd" 2020, og "LImboland" 2022
Se mere under "Jeg kan bookes tii" / "mine sange"
Foto: Søren Nerup
Mere om mig
Sangskrivningen er blevet en stor del af mit liv. De er blevet min stemme ud i verden. Jeg skriver mest sange på dansk. Sange fulde af alvor, nærvær, humor, håb, kærlighed. De fleste er skæbnefortælinnger, opdigtede fra bunden, eller fortællinger, jeg støver op og digter videre på.
Lige for tiden skriver jeg sange om krigen i Ukraine. Om den ældre familiefar, der har sendt konen ud af landet, om danseren, som er forsvundet, om Farmoren og den lille pige, der er blevet hinandens skæbne.
Jeg mødes med venner i sangskriver fora, hvor vi hjælper hinanden, lytter til hinanden, og giver kærlige skub, når sangene sidder fast.
Arrangementerne tager form, når jeg mødes med mine musikalske venner, Michael Vogelius Larsen, Stig Andreasen og Stig Jensen især. Uden dem var min musik ikke kommet ud af stuen. Jeg er dem evigt taknemmelig. Sammen med de øvrige musikere i mine to faste orkestre, Søren Nielsen, Peter Beer, Jesper Danielsen og Carsten Milner får de min musik til at lette og vokse steder hen, jeg slet ikke havde kunnet forestille mig.
En stor del af mit musikalske virke går desuden i Holbæk Kulturskole, hvor jeg underviser i bl.a. klaver, sang, børnekor, voksenkor og sundhedskor
Foto: Michael Abel